Betonvirksomhed om grønne materialer: “Det skal ikke koste nævneværdigt ekstra”

En særlig strategi sikrer efterspørgsel på præfabrikerede betonelementer med lavere CO2-aftryk, mener adm. direktør. Også hos Rockwool er efterspørgslen stigende, melder topchef

20190311-140644-6-3164x2200we.jpg
Contiga har sænket udledning af CO2 med ca. 20 pct. afhængig af betonelementet. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bæredygtig
13. sep 2021 KL.21:49

Det grønne skal ikke spille en hovedrolle i prisen på et produkt. Det mener Karsten Rewitz, adm. direktør i den sønderjyske virksomhed Contiga, der producerer præfabrikerede betonelementer.

Mens andre virksomheder som Aalborg Portland har svært ved at sælge deres mindre klimaskadelige cement, mærker virksomheden “helt klart” efterspørgslen. Og det er der måske en grund til, mener Rewitz.

“Vi har valgt den strategi, at det ikke skal koste nævneværdigt ekstra, fordi det er grønt. Det skal man ikke slå kroner på. Det er måske lidt dyrere at arbejde med, men derfor skal produkterne jo ikke være 20 pct. dyrere.”

Hvorfor egentlig ikke, hvis I har brugt tid på at udvikle?

“Det kan da godt være, at det er 2 pct. dyrere, men det skal ikke være 20-30 pct. dyrere. Vi vil selvfølgelig gerne have udgifterne forbundet med det betalt.”

Bæredygtig

Contiga har i dag opnået en CO2-reduktion på omkring 20 pct. afhængig af produktet. Kort fortalt blandes der kalk i betonelementerne frem for cement, mens resten er en forretningshemmelighed. Ifølge Karsten Rewitz har selskabet solgt til store projekter, hvor kunderne har efterspurgt et lavere CO2-aftryk på betonelementerne. Prisen kan dog ikke gøres op på samme måde som f.eks. en mursten, der har en stykpris, mens virksomhedens salg er projektbaseret, understreger han.

“Ham, der bare bygger for 2 mio. eller mindre, er stadig ligeglad. Dem har vi selvfølgelig også mange forespørgsler fra,” siger Rewitz.

Dokumentation

Hos Rockwool oplever adm. direktør Jens Birgersson en stigende efterspørgsel. Topchefen peger i en mail på, at virksomheden har investeret i at sænke udledningen fra produktionen af stenuld.

Vores arbejde for at forbedre vores produkters positive indvirkning og minimere den negative effekt fra vores produktion er baseret på data, der kan verificeres af eksterne kilder Jens Birgersson, adm. direktør, Rockwool

“Dermed er vores løsninger blevet endnu mere klimavenlige. Vores arbejde for at forbedre vores produkters positive indvirkning og minimere den negative effekt fra vores produktion er baseret på data, der kan verificeres af eksterne kilder. Hér ser vi i stigende grad, at byggebranchen efterspørger dokumentation for kvaliteten og bæredygtigheden i et byggeri.”

Contiga havde i 2020 en omsætning på 549 mio. kr. Halvdelen af omsætningen vil om et halvt år være efterspurgt som “bæredygtigt beton”, forudser Karsten Rewitz. Det bliver anderledes, når reduktionen skal hæves markant med indfangning af CO2 fra cementproduktionen, som flere virksomheder arbejder på at få løst, forklarer han.

“Der bliver det dyrere, fordi det er meget store investeringer på cementfabrikkerne. Men vi har valgt en anden tilgang til at nå de første godt 20 pct.”

Tilknyttet artikel


De grønnere materialer

Bæredygtig
13. sep 2021 KL.21:10

1 Hvad er problemet?

Bygninger står for 30 pct. af det danske CO2-aftryk både i opførelse, materialer og energi brugt efterfølgende. Derfor er byggeriet en vigtig brik i den danske klimaplan.

2 Hvad gør virksomhederne?

Flere sender nye materialer med lavere klimaaftryk på markedet. Men salget er yderst begrænset, fordi sektoren ikke vil betale mere for de nye produkter.

3 Har de ikke bare sat prisen for højt?

Nogle mener, at prisen ikke behøver være op mod 20 eller 30 pct. højere end traditionelle materialer. Omvendt lyder argumentet for merprisen, at det koster i udvikling og mandetimer, hvilket virksomhederne skal have hjem igen.

4 Er billedet ens for alle?

Nej, virksomheder som Rockwool, der har omlagt produktionen fuldstændig, oplever god efterspørgsel. Det samme gør virksomheder uden opdeling mellem mere grønne og traditionelle materialer.

5 Hvad kan løse det?

Flere håber, at kommende lovgivning for nye større bygninger i 2023 vil skubbe på, og at det offentlige slår hul på grønne udbud.